NSAID og analgetika

Nævn non-opioider og opioider (simple analgetika) og hvornår er de indicerede?

Non-opioider: paracetamol, acetylsalicylsyre og NSAID. 

Opioider (svage): kodein, tramadol. 

Indikationer: 

1. Muskel/ledsmerter af ikke inflammatorisk natur. 

2. Supplerende behandling ved utilstrækkelige effekt af NSAID i anti-inflammatorisk dosering (opioider). 

NSAID og analgetika

Redegør for virkningsmekanismen for paracetamol. Hvornår er det førstevalg? Redegør for bivirkninger.

Mekanisme: uafklaret men analgetisk og antipyretisk (ikke anti-inflammatorisk). 

Førstevalg ved kroniske smerter af non-inflammatorisk natur fx osteoartrose. 

Få birvirkninger ved alm. brug. 

NSAID og analgetika

Redegør for levertoksiciteten i forhold til alkohol-indtag. 

Paracetamol er ugiftigt i sig selv.

Kronisk alkohol-misbrug -> øget toksicitet. 

Akut alkoholforgiftning -> mindsket toksicitet. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Redegør for virkningen. 

1. Analgetisk

2. Antiinflammatorisk

3. Antipyretisk

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Redegør for virkningsmekanismen. 

Hæmmer COX (cyclooxygenase) og dermed dannelsen af prostaglandiner. 

1. COX-1:

- Konstitutivt enzym (er til stede hele tiden og beskytter slimhinden i ventriklen).

- Mucisabeskyttelsen i ventriklen.

- Nyrernes gennemblødning. 

- Dannelsen af thromboxan. 

2. COX-2:

- Inducerbart enzym (virker ikke modificerende på sygdomsprogressionen).

- Inflammatorisk enzym i makrofager, endothel og synovialceller. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Hvornår anvendes NSAID?

1. Ledsygdomme med inflammatorisk komponent.

2. Bruges også ved ikke-inflammatoriske lidelser men i små doser.  

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Nævn tre vigtige bivirkninger.

1. Mavesår (blødende mavesår) - mortalitet > 10 %.

2. AMI (omfatter alle iskæmiske komplikationer). 

3. Nyrepåvirkning (problem hos pt. med nyresvigt).

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Redegør for mekanismen bag blødende mavesår. 

Hæmmet COX1 -> hæmmet prostaglandin-dannelse (prostaglandiner nedsætter normalt syresekretionen) -> øget syresekretion + nedbrydning af mukosabarrieren. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Angiv incidensen for blødende mavesår. Hvor mange gange øges risikoen ved brug af NSAID? Angiv prævalensen i DK og hvor stor en andel skyldes NSAID? Angiv mortaliteten. Hvor mange brugere er der i DK årligt?

Incidens: 50 pr. 100.000 pr. år (uden brug af NSAID). 

Incidensen: 5-dobles (brug af NSAID).

Prævalens: 2500 pr. år i DK (50 % skyldes NSAID). 

Mortalitet: 5-10 %

Brugere i DK: ca. 700.000 årligt. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Nævn et NSAID der bruges hyppigt. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Nævn risikofaktorer for maveblødning. 

1. Tidl. mavesårblødning. 

2. Høj alder (eksponeret oftere for NSAID).

3. Tidl. mavesår.

4. Samtidig behandling med kortikosteroider (astmatikere)

5. Mandligt køn. 

6. Behandling med blodfortyndende medicin (marewan). 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Redegør for selektive COX2-hæmmere. 

1. Udviser stor selektivitet mht. hæmning af COX-2.

2. Dokumenteret lavere forekomst af alvorlige maveblødninger. 

3. Ingen terapeutiske fordele i øvrigt. 

4. Væsentlig dyrere end konventionelle NSAID. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Nævn 3 COX-2 hæmmere. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Redegør for brugen af COX-2 hæmmer ift til brug af traditionelt NSAID hos personer der tager lavdosis acetylsalicylsyre (magnyl, aspirin, ASA). 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Hvorfor skal man ikke bruge coxib fremfor NSAID hos brugere af lav-dosis acetylsalicylsyre?

1. Ingen fordel hvad angår risikoen for maveblødning. 

2. Risiko for at fremkalde blodprop i hjertet. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Redegør for forholdsregler ift. risikoen for mavesår. 

1. Prøv med simple analgetika først.

2. Prøv med analgetisk dosis NSAID.

3. Undgå samtidig kortikosteroid. 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Hvorledes forebygges mavesår?

1. Protonpumpehæmmer.

2. Selektiv COX-2 hæmmer

3. Helicobacterradikation: her gives også protonpumpehæmmer. Eradikation er den medicinske behandling der i dette tilfælde gives mod helicobacter pylori. Behandlingen består af 2 typer antibiotika (7-14 dage) og en protonpumpehæmmer (1 mdr.). 

4. H2-receptorantagonist (ikke dokumenteret effekt). 

5. Misoprostol (syntetisk prostaglandin PGH). 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Hvad er 1. valget af NSAID generelt hhv. for hjerte-patienter og redegør for tihørende fordele/ulemper. 

1. valg generelt: ibuprofen (lav GI risiko, moderat-lav kardiovaskulær risiko, meget billigt). 

1. valg til hjertepatiener: naproxen (moderat GI risiko, ingen holdepunkter for kardiovaskulær risiko). 

Non-steroide antiinflammatoriske farmaka (NSAID)

Bedres den terapeutiske effekt ved at kombinere NSAID med paracetamol?

Artritis urica

Definer lidelsen. Hvad er forudsætningen og hvilket betydning har det for sygdommen? Angiv prævalensen. 

Def.: recidiverende eller kronisk ledsygdom som følge af urat-udfældninger i led. 

Forudsætning: forhøjet serum-urat -> men ikke alle med forhøjet urat har artritis urica. 

Prævalens: 1-2 %

Artritis urica

Hvorledes stilles diagnosen?

Artritis urica

Hvad er tophi?

Artritis urica

Hvorledes behandles lidelsen?

Artritis urica

Beskriv virkningsmekanismen for allopurinol. Angiv dosis herunder startdosis og optitrering af denne. Angiv bivirkninger.

Mekanisme: hæmmer xanthinoxidase (sidste led i uratsyntesen).

Dosis: 100-900 mg/dg. 

Startdosis: 100 mg -> øges hver 2.-4. uge til behandlingsmål. 

Bivirkninger: hududslæt (5-10 %), fremkalder anfaldsacceleration, dyspepsi. 

Artritis urica

Beskriv virkningsmekansimen for probenecid. Hvornår virker medicinen ikke? Angiv form og dosis. Hvilke krav er der for at tage medicinen? Angiv bivirkninger. Er det en specialtopgave?

Mekanisme: hæmmer tubulær reabsorption (nyren) af urat. 

Uvirksomt: ved nedsat nyrefunktion.

Form: tablet -> dosis: 250-1000 mg x 2-3

Krav: alkalisering af urin med natriumbikarbonat tablet + rigelige væskeindtag. 

Bivirkninger: podegra, GI-gener (> 10 %), udslæt (sjældent). 

Dette er en specialistopgave. 

Osteoartrose

Hvad er glukosamin? Angiv dosis og virkning på knæartrose. 

Er en lavmolekylær bestanddel af bruskens proteoglykaner. 

Dosis: 1200 mg/dgl. på 1-3 doser. 

Let smertelindring indenfor 4-6 uger.