Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
AH-38 sene, længdeskåret.
Inddelt i bundter, kollagene fibre løber parallelt, der ses også stærkt sammentrykkede lange fibroblaster kerner imellem.[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
| STRUK 7-1 aorta, rotte[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
| STRUK 7-3 aorta, rotte(sinusrød, farver kollagene fibre røde)[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
| AH-29 fedtvæv (van Gieson farvning)[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
AH-30 fedtvæv (Osmium tetroxid fixering)
I dette osmiumfikserede præparat er det vanskeligt at se cellernes kerne og cytoplasma på grund af den kraftige sværtning af fedtvakuolen[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
AH-41 Hyalin brusk, abe.
Præparatet stammer fra bronchievæggen der indeholder hyalinbrusk som farves blålig. Omkring brusken ses perichondriet, der består af tæt uregelmæssigt (kollagent) bindevæv.[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
| AH-45 substantia compacta[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
AH-46 substantia spongiosa.
På præparatets ene overflade ses en tyk ledbrusk (hyalin brusk) og under denne en tynd zone med kompakt knoglevæv. Resten af præparatet består af spongiøst knoglevæv. Imellem trabeklerne ses knoglemarven, der indeholder store, stærkt fyldte blodkar. De spongiøse knogletrabekler indeholder ikke karkanaler, men ernæres ved diffusion fra overfladen.[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
AH-47 Intermembranøs ossifikation.
De enkelte trabekler opstår med samme afstand til de omgivende blodkar -> der dannes ”bjælker” med rigt vaskulariseret bindevæv i hulrummene - som spongiøst knoglevæv[image] |
|
|
Term
| Hvilket væv og hvorfor?[image] |
|
Definition
AH-48 Endochondral ossifikation (Toluidinblå-farvning)
Præparatet stammer fra en finger og indeholder anlægget til små rørknogler omgivet af muskler og hud. I præparatet ses både epifyse og diafyse. Med denne farvemetode farves brusk rød-blåt og knoglevæv er næsten ufarvet. De omkringliggende muskler og sener er svagt blålige, men de kan nemt skelnes fra knoglevævet på grund af deres trådede struktur. Blodcellerne i marvhulen er farvet blå. Brusken i epifysen består af små, tætliggende bruskceller. I diafysen findes det perichondralt dannede knoglevæv, der er bredest midt på knogleanlægget, og som er beklædt med periost.[image] |
|
|
