•sansemættet: form, farve, lyd

 •synæstesi: samsansning: ”solenes gang beherskes af klang fra queuer” farverne (som er visuelle) skal skratte (noget auditivt).

•metaforrigdom : Det blomstrende slagsmål er fuld af metaforer og sammenligninger

•udtrykssiden: kraftfuld, voldsom udladning af det indre univers

•nedbryde klassiske skønhedsidealer. Forkaster den trad. lyriks idealer om pænhed.

•fast metrik, rim og rytme 

•TK er mindre socialistisk/politisk og mere fanden i voldsk.

En betegnelse for en modernistisk retning inden for malerkunst og litteratur; den opstod før og efter Første Verdenskrig (1914-18). Berlin og Paris var kulturcentrene. Den tyske ekspressionisme har størst betydning for den danske. Den ekspressionistiske bestræbelse danner kontrast til realismen og impressionismen. Disse sidste ønskede at skildre verden 'som den er', 'som den foreligger'. Betegnelsen ekspressionisme blev brugt som fællesbetegnelse, en ramme for de nye modernistiske strømninger. Kunstnerne havde deres personlige udtryk inden for rammen.

(Ombytning). Med en metafor afbilder man et genstandsområde på et andet og forstår det ene ved hjælp af det andet: Realplan/målområde erstattes helt med billedplan/kildeområde. Billedplanet/kildeområdet er et vildfremmed, overraskende ord fra et andet betydningsområde.

En særlig type metafor hvor abstrakte begreber (f.eks. død, angst, fædreland, kærlighed) tillægges menneskelige egenskaber. Eks: vi ved, hvordan eros er, og hvordan hun ser ud under tøjet (Gustav Munch-Petersen, den ny tid, 1932) Funktion: Anskueliggør noget abstrakt. Stemningsskabende. Sanseliggørende.

En særlig type metafor hvor døde ting (genstande, planter, dyr, naturfænomener) beskrives med ord der betegner noget menneskeligt. Noget der normalt ikke kan agere eller sanse, får lov til det. Især knyttet til verber og adjektiver. Eks: hotellernes markiser råber festligt (Emil Bønnelycke: Rådshuspladsen, 1918) Cyklerne, o cyklerne synger (Emil Bønnelycke: Rådshuspladsen, 1918) LÅST DØR FAVN-DRUKNER ØXEHUG (Rudolf Broby-Johansen, STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER, 1922) Funktion: Stemningsskabende. Kan signalere åndelig sammenhæng hvis naturen besjæles. Kan udtrykke fremmedgørelse hvis tingene besjæles

Assonans: her bruger forfatteren samme vokal i flere ord tæt på hinanden. Allitteration/bogstavrim: Ord der indledes med samme konsonant

man skelner mellem krydsrim/fletrim (ABAB), parrim (AABB) og klammerim (ABBA). Versenes udgang og rimstrukturen har indflydelse på digtets rytme.

Synæstesi betyder samsansning. En særlig type metafor hvor noget der opfattes med én sans, beskrives med kvaliteter som hører en anden sans til. Eks: viben skriger en cirkel sort skriger en kurve hvid (Gustav Munch-Petersen, rids, 1937).

Efter krigen blev der i lige så høj grad skrevet om storbyens puls og de problemstillinger man stod overfor når man flyttede fra land til by. Flere forfattere bekendte sig åbenlyst til futurismens fascination af fart og teknik, heriblandt Emil Bønnelycke som f.eks. skrev digtsamlingen Asfaltens Sange i 1918, hvor han begejstret skriver om København. En anden af tidens poeter Tom Kristensen skriver også om storbyens hektiske liv.Men man kan nok sige, at mellemkrigstiden markerer en overgang mellem det traditionelle danske forfatterskab, der er karakteriseret ved landboidyllen og det moderne hvor menneskers problemer og udfordringer er i centrum. En del af de ovennævnte forfattere skrev også om krigen og dens følger, selvom man må erkende at Danmark var sluppet nådigt.

Realplan og billedplan står klods op ad hinanden, forbundet med et sammenligningsled: ’som’, ’ligesom’, ’lig’. Eks: asfalten bliver som en have (Emil Bønnelycke: Rådshuspladsen, 1918) så satte den i løb, men ikke i direkte løb med halen strakt ud, nej, som et løssluppent føl (Tom Kristensen, En Kavaler i Spanien, 1926). Funktion: At etablere sammenhæng. Anskueliggøre. Understrege stemning og følelse. Udtrykke virkeligheds- og livsopfattelse.