Term 
        
        | Hvilke 3 "stemmer" er vigtige i følge den engelske skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        1. Realismen, som lægger vægt på staternes nationale interesser og indbyrdes rivalisering.  2. Rationalismen, som lægger vægt på fælles regler og dialog mellem staterne.  3. Revolutionismen, som lægger vægt på menneskerettigheder og globalt fællesskab. 
  En vigtig analyse består i en afklaring af det indbyrdes styrkeforhold mellem disse tre stemmer. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad vil være den fremtidige og primære kilde til konflikt og samarbejde i det international system. |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        Headly Bull: Fundamentale ordensskabende institutioner. Orden bliver bestemt ved at de stormagterne er enige om magtbalancen, folkeretten, diplomatiets spilleregler, spillereglerne for krig og hvordan suverænitet skal forstås. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilke udfordringer står aktørerne i international politik over for i fremtiden. |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Bush doktrinet. At man præventivt kan gå ud og angribe slyngelstater. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvordan ser den engelske skole på orden i den internationale system? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        Den pluralistiske retning (Bull): At man helst vil undgå krig mellem stormagter. Så hellere opdele/opspliter mindre stater. Den solidaristiske retning (Knudsen): Fremme graden af solidaritet og retfærdighed. Man kan gå ind over grænsen for at beskytte civile. Også hvis stormagterne ikke er enige! |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilken retning inden for den engelske skole repræsenterer Headly Bull? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Den pluralistiske: Man vil gerne bevare orden. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilken to grene er der i den engelske skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Solidarisme og pluralisme |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvem repræsenterer solidarismen i den engelske skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
         | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad er problematikken ang. suverænitetsprincippet i følge den Engelske Skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        USA: Kosovo. (2008) Rusland: Afkasien(2008) I følge folkeretten er der  betingelser for at en stat er en stat:
  1. Permanent befolkning. 2. Veldefineret territorium. 3. Kontrol over territoriet. 4. Ret til national selvbestemmelse. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilken udfordringer er der ved stormagtssyring i følge den engelske skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        1. Voksende krav om at reformere sikkerhedsrådet (Brasilien). 2. Brick lande arbejder mere sammen hvilket udfordrer USA. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilke udfordringer ang. magtbalancen er vigtige i følge den Engelske Skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        1. Rusland vil ikke længere acceptere at USA og NATO udvider deres sikkerhedssfære. 2. Kina skubber USA ud af Asien. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilke udfordringer er der ang. krigens regler og folkeretten i følge den Engelske Skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | 1. Risikoen for underminering af krigens regler (som Bush doctrinet lægger op til) er ikke populær. Respekten for statstens suverænitet er intakt. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilke udfordringen ang. suverænitetspricippet er vigtige i følge den engelske skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Meget begrænset. Kosovo var en speciel situation og er desuden nærmere et EU protektorat. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Skal man tage Rusland og Kinas udfordring af USA som eneste stormagt alvorlig i følge den Engelske Skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Kun på sigt (20-25 år). Det hele (bl.a. FN) foregår i amerikansk dominerede institutioner. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilke udfordringer af magtbalancen er vigtige i fremtiden i følge den Engelske Skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        Rusland:  Ikke militær kapacitet til at udfordre de andre pga. økonomiske problemer. De bliver som Frankrig: Irriterende pga. selvforståelse, men ikke noget at have det i.
  Kineserne: har evnen og viljen, men ikke militære midler de næste 25-50 år.
  Hvad med økonomien? Ingen betydning da USA og Kina er gensidigt økonomisk afhængige. (Lidt som kold krig, bare med penge). |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad er svaret på Bulls spørgsmål fra 70'erne: Er statssystemet stadig den bedste måde at sikre orden i det international system? |  
          | 
        
        
        Definition 
         | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilken tilgang har den Engelske Skole til studiet af Internationale Politik? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | En historisk og institutionel tilgang. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad mener den Engelske Skole med deres første "stemme", realismen? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | At staternes aktører anerkender, at der ikke eksisterer en international magtstruktur, altså at staternes indbyrdes forhold er anarkiske. Magtpolitik og konflikt er altså en mulighed. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad mener Den Engelske Skole med deres anden "stemme", rationalisme? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | At selvom der ikke findes en hierarkisk magtstruktur, så har staterne alligevel et udbredt samarbejde om at få det internationale system til at fungere. Går man f.eks. i krig, så er der regler for, at man erklærer krigen først og derefter angriber, man undlader at slå hinandens diplomater ihjel og så videre. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad mener Den Engelske skole med deres 3 "stemme" revolutionisme? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Et fokus på et fællesskab, der går ud over det statslige, for eksempel ideer om menneskerettigheder (der gælder alle mennesker) eller ideer om, at der er et stærkt fællesskab mellem kristne eller arbejdere (der gælder en gruppe af mennesker). |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad må statsledere hele tiden tage med i deres overvejelser i følge Den Engelske Skole? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        De tre stemmer:
  Realisme Rationalisme Revolutionisme |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvilken "stemme" er den vigtigste i den Engelske Skole, og hvorfor? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | Rationalismen. Inden for rationalismen finder man årsager til, at det mest almindelige i det internationale samfund er, at stater ikke er i konstant krig med hinanden (selvom der måske konstant er krige). |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad er det styrende element hos Hedley Bull? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        Orden. Alle mennesker er interesserede i at opretholde orden; hvad enten verdensordenen er retfærdig eller uretfærdig, så er det at foretrække frem for uorden. |  
          | 
        
        
         | 
        
        
        Term 
        
        | Hvad kan man kritisere den pluralistiske retning i den Engelske Skole for? |  
          | 
        
        
        Definition 
        
        | At den i lighed med neoliberalismen kun ser de internationale institutioner som tollereret sameksistens mellem enstænkende suveræne stater. Der ses altså ikke på de etiske dimensioner til at starte med. |  
          | 
        
        
         |