Term
| I hvilke situationer anvendes prioriteringsværktøjet Redningstjenestens 5 stadier? |
|
Definition
| Ved større ulykker med mange tilskadekomne |
|
|
Term
| Hvad er formålet med (grundprincippet for) Redningstjenestens 5 stadier? |
|
Definition
| At redde flest mulige mennesker på kortest mulig tid |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i Redningstjenestens 1. stadie? |
|
Definition
| Opsamling af frit tilgængelige tilskadekomne samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i Redningstjenestens 2. stadie? |
|
Definition
| Udfrielse af let tilgængelige |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i Redningstjenestens 3. stadie? |
|
Definition
| Udfrielse af svært tilgængelige |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i Redningstjenestens 4. stadie? |
|
Definition
| Eftersøgning af savnede personer |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foretages i Redningstjenestens 5. stadie? |
|
Definition
| Afsøgning af hele skadestedet |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en let og en svært tilgængelig tilskadekommen? |
|
Definition
| Et bårehold kan (evt. med kortvarig hjælp af et andet bårehold) udfri en let tilgængelig på under 15 minutter. En svært tilgængelig tager over 15 minutter, evt. kræves anvendelse af tungt frigørelsesmateriel, eller afstivninger skal opstilles før udfrielse kan påbegyndes |
|
|
Term
| Hvad er forskellen på en let og en svært tilskadekommen? |
|
Definition
| En svært tilskadekommen skal transporteres på båre, mens en let tilskadekommen selv kan gå. En svært tilskadekommen skal på behandlingspladsen og transporteres med ambulance, mens en let tilskadekommen ikke behøver at komme på behandlingspladsen og ikke behøver at blive transporteret med ambulance |
|
|
Term
| Hvilke faser er der i trafikuheld med fastklemte? |
|
Definition
| Overblik og sikring af skadested, skab adgang, skab plads, endelig frigørelse og teknisk evaluering |
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens første fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens anden fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens tredje fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket arbejde foregår der i frigørelsens fjerde fase ved frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilke depoter skal oprettes i forbindelse med en frigørelse fra køretøjer? |
|
Definition
| Materiel, mandskab og affald |
|
|
Term
| Hvordan er opdelingen / enkadreringen af mandskabet ved trafikuheld med fastklmete? |
|
Definition
| Holdleder er leder, 1+2 er værktøjsbetjenere, 3 er førstehjælper, 4 er sikekrhedsmand og CHF er pumpe- / motorpasser |
|
|
Term
| Hvad er sikkerhedsreglerne for brug af patenthåndspil, eller spil monteret på køretøj? |
|
Definition
Må kun betjenes af en mand ad gangen.
Sikkerhedsafstanden til ståltovet er mindst ståltovets aktive længde.
Ståltorvet skal være ubeskadiget, må ikke have kinker og kræver handsker anlagt.
Til patenthåndspil må kun det originale håndtag benyttes og håndtaget må ikke kunstigt forlænges.
De to sikkerhedstappe må kun udskiftes / erstattes med originale tappe.
Ståltovskrogen må ikke hægtes på eget ståltov |
|
|
Term
| Hvilken sikkerhedsanordning er der indbygget i et patenthåndspil? |
|
Definition
| Sikringspaler i håndtaget, der knækker når spillets maksimale belastning nås |
|
|
Term
| Hvad opnår du ved at bruge en kastblok til at foretage en skæring med? |
|
Definition
| Den mulige trækkraft fordobles |
|
|
Term
| Hvad forstås ved et køretøj- eller et ankers ankerværdi? |
|
Definition
| Den belastning ankeret kan klare før det begynder at give / flytte sig |
|
|
Term
| Hvilke faktorer skal der tages højde for, for at finde frem til den nødvendige trækkraft i forbindelse med en bjærgningsopgave? |
|
Definition
| Havaristens vægt, terrænets hældning og underlagets beskaffenhed |
|
|
Term
| Hvad forstås ved den nødvendige trækkraft, i forbindelse med en bjærgningsopgave? |
|
Definition
| Den kraft der er nødvendig for at trække / bjærge køretøjet / byrden |
|
|
Term
| Nævn 4 typer af forankringer, der typisk anvendes i forbindelse med forskellige gængse redningsarbejder |
|
Definition
| Hanefod-3, hanefod-7, enkelt og dobbelt pælerække, engelsk jordanker, død amdn og fast objekter (eksempelvis et træ, et køretøj mv.) |
|
|
Term
| Hav er ankerværdigen for et jordspyd, en hanefod-3 og en hanefod-7 i god jord? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken sikkerhedsmærkning skal bjærgningsmateriel bære, og hvad betyder forkortelsen? |
|
Definition
| SWL, Safe Working Load eller WWL, Work Load Limit |
|
|
Term
| Hvordan anhugges som standard på en lastbil, der skal bjærges forlæns op ad bakke? |
|
Definition
| Med tippesikring omkring bagakslen og frem under vognen og henover forakslen |
|
|
Term
| Hvilken sikkerhedsudrustning skal anvendes ved brug af kædesav? |
|
Definition
| Skærebukser, heldækkende trøje, skærestøvler, handsker, hjelm med visir og høreværn |
|
|
Term
| Hvortil på kroppen må du højst hæve kædesaven når du skærer? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvornår skal der anvendes bagtå ved træfældning? |
|
Definition
| Når diameteren på træet i brysthøjde er mere end 25 centimeter |
|
|
Term
| Hvornår anvendes fastspænding af en tilskadekommen på båre? |
|
Definition
| Ved båretransport i ruiner og ujævnt terræn, ved nedfiringer af tilskadekomne og hvor båren skal føres sidelæns eller på højkant |
|
|
Term
| På hvilke måder kan en tilskadekommen optages på en båre? |
|
Definition
| Vippemetode, tøjløft, vha. scoopbåre, vha. bærestykke, vha. spineboard |
|
|
Term
| Hvilke kropsstukturer skal generelt holdes fikseret ved optagelse på båre? |
|
Definition
| Hoved, hals, rygsøjle og bækken |
|
|
Term
| Hvilken ende af båren er den forreste ved transport af en tilskadekommen?Fodenden af båren forrest i forhold til transportretningen. |
|
Definition
| Fodenden af båren forrest i forhold til transportretningen |
|
|
Term
| Nævn de nedfiringsmetoder, hvor der ikke anvendes stiger |
|
Definition
| Skrå nedfiring, lodret nedfiring, udligger, tovbane, samt ved improviserede nedfiringer med tømmer i stedet for stiger |
|
|
Term
| Hvilke krav stillet til et ankerpunkt for faldsikring? |
|
Definition
| Skal kunne bære minimum 1000 kilo (1 ton) |
|
|
Term
| Fra hvilken arbejdshøjde skal der benyttes faldsikring, og hvad er den højst tilladelige faldlængde inden en falddæmper skal påbegynde at bremse et fald? |
|
Definition
| Faldsikring skal anvendes, når arbejdshøjden overstiger 2 meter, og en falddæmper skal begynde at bremse et fald efter ½ meter |
|
|
Term
| Hvad anvendes et etben til? |
|
Definition
| løft og flytning i alle retninger |
|
|
Term
| Hvad anvendes et toben til? |
|
Definition
| Løft og flytning frem og tilbage |
|
|
Term
| Hvad anvendes et treben til? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan skal løft med 2 eller flere stykker løftemateriel foretages? |
|
Definition
| Synkront, roligt og under fuld kontrol |
|
|
Term
| Nævn principperne for opklodsning ved løft af byrder |
|
Definition
| Der opklodses så stabilt som muligt, og der opklodses for hver 10 cemtimeter |
|
|
Term
| Hvad skal kontrolleres på en motorskæreskive før brug? |
|
Definition
| Brændstof, olie, skæreskive og kilerem |
|
|
Term
| Hvilket personligt sikkerhedsudstyr skal bæres ved anvendelse af en skæreskive? |
|
Definition
Indsatsdragt, hjelm, beskyttelsesbriller, handsker og høreværn.
Støvmaske anvendes tillige ved skæring i beton eller murværk.
Fuld åndedrætbeskyttelse anvendes tillige ved skæring i galvaniserede materialer og i rustfrit stål |
|
|
Term
| Hvad skal kontrolleres på en motorkædesav før brug? |
|
Definition
| Olie, brændstof, kædestramhed, kædebremse, og smøring af kæden |
|
|
Term
| Hvilke materialer må der ikke skæres i med en skæreskive, uden anvendelse af fuld åndedrætsbeskyttelse? |
|
Definition
| Galvaniserede materialer og rustfrit stål |
|
|
Term
| Hvilket knob anvendes til sammenbinding af tovværk med uens tykkelse? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket knob anvendes til sammenbinding af tovværk med ens tykkelse? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket knob anvendes til at lave en fast løkke eller øje på et tovværk? |
|
Definition
| Pælestik eller dobbelt ottetalsknob |
|
|
Term
| Hvilket knob anvendes til at lave en fast løkke eller øje på et tovværk af naturmateriale? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket knob anvendes til at lave en fast løkke eller et øje på et tovværk af naturmateriale? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilke knob anvendes i forbindelse med besnørringer? |
|
Definition
| Tømmerstik og dobbelt halvstik |
|
|
Term
| Hvilke muligheder findes der for at forlænge et stykke langtømmer? |
|
Definition
| Sammenbinding ved hjælp af en langbesnørring eller laskning |
|
|
Term
| I hvilken løftekonstruktion bruges en diagonalbesnørring? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad bruges en diagonalbesnørring til? |
|
Definition
| Til sammenbinding af to stykker tømmer der krydser hinanden, og hvor kræfterne der påvirker besnørringen virker adskillende på de to stykker tømmer |
|
|
Term
| I hvilken løftekonstruktion bruges en vinkelbesnørring? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad bruges en vinkelbesnørring til? |
|
Definition
| Sammenbinding af to stykker tømmer, der krydser hinanden i en ret vinkel, og hvor kræfterne der påvirker besnørringen forløber parallelt med det ene stykke tømmer |
|
|
Term
| Nævn de sammenstyrtningsformer du kender |
|
Definition
| Skråsammenstyrtning, V-sammenstyrtning og pandekagesammenstyrtning |
|
|
Term
| Hvor i en sammenstyrtet bygning er der størst chance for at finde overlevende? |
|
Definition
| I kældre og i hulrum nær bærende mure eller elementer |
|
|
Term
| Hvilken fare udgør et gasledningsbrud for de tilskadekomne og for redningspersonellet? |
|
Definition
| Brandfare, eksplosionsfare og indåndingsfare |
|
|
Term
| Hvilken fare udgør et vandledningsbrud for de tilskadekomne? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er faren ved brud på og oversvømmelse fra spildevandsledninger? |
|
Definition
| Oversvømmelse, infektionsfare, smittespredning og drukning |
|
|
Term
| Hvordan udformes gennembrydningshullet ved murgennembrydning i en bærende væg eller mur? |
|
Definition
| Trekantet med hullet størst for neden |
|
|
Term
| I hvilken rækkefølge lægges snittene ved etableringen af et hul ved murgennembrydning i en betonmur? |
|
Definition
| Den nederste vandrette først derefter de to skrå |
|
|
Term
| Hvad kan man gøre for at øge tætheden i en opdæmning? |
|
Definition
| Ved at integrere plastik eller presenning i opdæmningskonstruktionen |
|
|
Term
| Hvilke kategorier opdeles lysmateriel i? |
|
Definition
| Områdelys, arbejdslys, markeringslys og personligt lys |
|
|
Term
| Hvad er kendetegnene for henholdsvis områdelys og arbejdslys? |
|
Definition
| Områdelys har samme funktion som gadebelysning og arbejdsbelysning skal fjerne lysskygger under arbejde |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en søjleafstivning? |
|
Definition
| Hvor en etage truer med at styrte ned |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en skråafstivning? |
|
Definition
| Hvor en mur truer med at styrte / falde udad |
|
|
Term
| I hvilke situationer anvendes en ankerafstivning? |
|
Definition
| Hvor en bærende mur eller væg truer med at styrte ud eller ind |
|
|
Term
| Nævn de tre grundlæggende afstivningsmetoder der findes |
|
Definition
| Skråafstivning, ankerafstivning, søjleafstivning |
|
|
Term
| Hvor langt er det skrå stykker tømmer i en 45 graders (standard-)skråafstivning i forhold til det stykke sømmer, der støtter muren? |
|
Definition
| 1,4 gange længere end højden |
|
|
Term
| Hvilke hold inddeles redningsmandskabet i ved arbejde med tunnel- og skaktdrivning? |
|
Definition
| Gravehold, afstivningshold og forsyningshold |
|
|
Term
| Hvad indeholder den befaling du modtager af holdlederen når du indsættes? |
|
Definition
| Situation, opgave, udførelse, jeg |
|
|
Term
| I hvilke situationer er der mulighed for, at du indsættes med en ordre fra holdlederen? |
|
Definition
| I situationer hvor tidsfaktoren er af særlig stor betydning eller der forelægger særlige faremomenter |
|
|
Term
| Hvordan udregner du trykluftapparatbrugerens indsatstid? |
|
Definition
| Flaskeindhold divideret med luftforbrug |
|
|
Term
| Hvor lang tilbagetrækningstid har en trykluftsapparatbruger ved hårdt arbejde når fløjten lyder (6 l flakse)? |
|
Definition
| Cirka 5 minutter (6lx50bar=300l; 300l/60l/min=5 minutter) |
|
|
Term
| Trykluftapparatbrugeren har to 4 l. flakser og et tryk på 50 bar. Hvor mange liter er der til tilbagetrækning? |
|
Definition
|
|
Term
| Nævn hoveddelene i et trykluftsapparat |
|
Definition
| Luftflakse, rygskjold med seletøj, reduktionsventil, manometer, lungeautomat og maske |
|
|
Term
| Hvad betyder det at et trykluftsapparat er et overtryksapparat? |
|
Definition
| At der er et lille overtryk inde i masken, som bevirker, at der ved utæthed ikke vil strømme gas / røg ind i masken |
|
|
Term
| Hvad er det gennemsnitlige luftforbrug for en trykluftapparatbruger i ro, let arbejde og ved svært arbejde? |
|
Definition
| Henholdsvis 10, 30 og 60 liter luft |
|
|
Term
| Hvilke kontroller skal foretages på et trykluftapparat før brug? |
|
Definition
| Visuel kontrol, indholdskontrol, tæthedskontrol, kontrolaf tilbagetrækningssignal og kontrol af masketæthed |
|
|
Term
| Hvilke 3 elementer indgår i Brandtrekanten? |
|
Definition
| Et brandbart materiale, ilt og en tilstrækkelig høj temperatur |
|
|
Term
| Nævn de kvælende slukningsmidler du kender |
|
Definition
| Pulver, kulsyre, skum og brandtæppe |
|
|
Term
| Nævn de kølende slukningsmidler du kender? |
|
Definition
|
|
Term
| En markering på en bygning efter endt indsats, jævnfør de internationale INSARAG retningslinier, er en firkant på 1x1 meter, hvad er angivet ovenover firkanten? |
|
Definition
| Særlige farer( eksempelvis elektricitet, gas mv.) |
|
|
Term
| En markering på en bygning efter endt indsats, jævnfør de internationale INSARAG retningslinier, er en firkant på 1x1 meter, hvad er angivet nedenunder firkanten? |
|
Definition
| Antal ubekræftede tilskadekomne der ikke er udfriet fra bygningen og eventuel placering |
|
|
Term
| En markering på en bygning efter endt indsats, jævnfør de internationale INSARAG retningslinier, er en firkant på 1x1 meter, hvad er angivet til venstre firkanten? |
|
Definition
| Antal levende tilskadekomne der er udfriet fra bygningen |
|
|
Term
| En markering på en bygning efter endt indsats, jævnfør de internationale INSARAG retningslinier, er en firkant på 1x1 meter, hvad er angivet til højre firkanten? |
|
Definition
| Antal døde der er fjernet fra bygningen |
|
|
Term
| En markering på en bygning efter endt indsats, jævnfør de internationale INSARAG retningslinier, er en firkant på 1x1 meter, hvad er angivet inden i firkanten? |
|
Definition
| Betegnelsen for det team der har været indsat i bygningen, datotidsgruppe for indsatsens begyndelse, datotidsgruppe for indsatsens afslutning |
|
|
