GINA guidelines:

- Mindst én gang når FEV1 er lav, skal TF < 0,75-0,8

- FEV1 øges mere end 12 % og 200 ml efter inhalation af bronkodilatator. 

- Gennemsnitlig døgnvariation i PEF > 10 %

- Evt. provokationstests (metakolin, mannitol el. anstrengelsestest). 

Som minumum LFU og rtg. (diff.-diagnostisk).  

Yderligere: peakflow, priktest (obs høfeber), BP (IgE - genetisk disposition; Hb: diff.-diagnostisk), provokationstest. 

Primært: stigning i FEV1 > 12 % (=reversibilitet) og mindst 200 mL

Ellers

- Salbutamol (0,2 mg x3) eller terbutalin (bricanyl, 0,5 mg x 3) -> lungefunktionen gentages efter 30 min. 

- Tbl. prednisolon (50 mg i 7 dg.)

- Inh. budesonid (200-400 mikrogram x 2 dgl. i min. 6 uger). 

- Evt. signifikant fald i FEV1 efter bronkial provokation, fx metakolin-test. 

- Øget sygelighed

- Flere astmasymtpomer

- Nedsat lungefunktion

 - Øget medicinbehov (resistens)

Inhalationssteroid (vigtigst): budesonid/fluticason spray el. discos. 

Initiel behandling: budesonid 200 mikrogram 1 x 2/ terbutalin 0,5 mg efter behov. 

Yderligere:

- korttidsvirkende beta2-agonist p.n. (terbutalin=bricanyl turbuhaler el. salbutamol=ventuline spray el. discos). 

- Langtidsvirkende beta2-agonist efter behov (formoterol/salmeterol diskos el. inh., spray).  

- Stabil medicineret pt.: kombinationspræparat. 

Device: easyhaler/spray

1. valg: Giona = budesonid (200-400 mikrogram dgl.)

2. valg: Bufomix = kombinationsprodukt af formoterol og budesonid 

[image]

Grad I: lette (sjældent natlige) symptomer og de får max 2 beta-2-agonist inhalationer pr. uge -> korttidsvirkende beta-2-agonist inhalation p.n. 

Grad II: moderate symptomer mindst 1 gang ugentligt og jævnligt natlige symptomer -> korttidsvirkende beta2-agonist inhalationer og lavdosis kortikosteroidinhalation. 

Grad III: daglige symptomer og hyppigt natlige symptomer -> korttidsvirkende beta2-agonister inhalation p.n. + langtidsvirkende beta2-agonist inhalation + kortikosteroidinhalation (middeldosis) + leukotriensreceptorantagonist + monoklonalt IgE antistof. 

Grad IV: hvilesymptomer -> korttidsvirkende beta2-agonist inhalationer p.n. + langtidsvirkende beta2-agonist inhalation + kortikosteroidinhalation (højdosis) + leukotrienreceptorantagonist +systemisk steroid (=prednisolon) og/eller monoklonalt IgE antistof. 

Virker på genniveau (endogent hormon) og aktiverer/hæmmer gentranskriptionen. 

- Hæmmer inflammatoriske mediatorer og celler -> nedsat ødem, nedsat sekretsekretion, forbedret mucocililær sekrettransport.

Herunder øget dannelse af antiinflammatoriske faktorer samt nedsat histaminfrisættelse fra basofile granulocytter. 

Almindelige (1-10 %): 

- Reflektorisk takykardi: beta2-receptorer findes også i karrene -> vasodilatation i arteriolerne i tværstribet muskulatur -> kompensatorisk takykardi. 

- Tremor: direkte aktivering af b2-receptorer i tværstribet skeletmuskulatur 

- Blodsukkerstigning hos diabetikere. 

Ikke almindelige (< 1 %):

- Hovedpine + hypokaliæmi

Kortikosteroider

Redegør for kortikosteroiders metaboliske virkninger.

Proteinmetabolismen: 

- Øges

- Hæmmet ekstrahepatisk proteinsyntese

Kulhydratmetabolisme: 

- Øget glukoneogense

- Hæmmet cellulær glukoseoptag

- Påvirket insulinfølsomhed

Lipidmetabolisme: 

- Øget lipolyse

- Trunkal redistribution af fedtdepoter. 

- Moon face

Calciummetabolisme:

- Nedsat intestinal absorption. 

- Øget renal udskillelse

- Øget knoglenedbrydning (via osteoklas/blast påvirkning)

Kortikosteroider

Redegør for kortikosteroiders bivirkninger. 

- Inhalation: orale svampeinfektioner (lægefejl, manglende instruktion), hæshed, systemiske bivirkninger ved langvarig højdosisbehandling. 

- Systemisk korttidsbehandling (< 14 dg): eufori, rastløshed, søvnløshed, infektionstendens. 

- Systemisk langtidsbehandling (> 14 dg): Iatrogen Cushing's syndrom (central fedme, osteoporose, muskel- og hudatrofi, hirsuisme), infektionstendes, diabetesforværring, hypertension, binyrebarksupression (problem ved akut stigning i naturlig kortisol; hvis man har været i behandling i over 14 dg så skal man trappes ud og hvis under 14 dg kan denne seponeres).  

IgE antistoffer

 Redegør for virkningsmekanisme, klinisk anvendelse og bivirkninger.

Kaldes også Omalizumab. 

Virknigsmekanisme: binder til frit IgE

Anvendelse: behandlingsresistens IgE medieret svær astma (ringe effekt). 

Bivirkning: alm. lokal irritation, hovedpine. 

Leukotrienreceptor-antagonister

Redegør for virkemåde, klinisk anvendelse og bivirkninger.

Kaldes også Montelukast. 

Virkemåde: blokerer delvist leukotriensreceptorer og hæmmer responset på leukotriener frigjort af makrofager, eosinofile granulocytter og mastceller. 

Klinisk anvendelse: bivirkninger til inhalationssteroider, moderat eller værre astma med utilstrækkelige effekt af steroidinhalation og beta2-agonister, forebyggende ved anstrengelsesudløst astma. 

Bivirkninger: alm. abdominalsmerter og hovepine.